1. Drømmens hændelsesforløb, elementer, farver o.s.v. Påfaldende mangler.
2. Følelserne i drømmen og ved drømmen
3. Din aktuelle livssituation på drømmetidspunktet
4. De tanker du havde lige inden du faldt i søvn
5. Associationer til drømmens væsentlige elementer. Drømmens elementer er alle ting, steder og personer i din drøm. Du kan udvælge de væsentlige ud fra hvilke du har mest følelsesmæssig ladning på.
6. Associationer, der forbinder drømmens metafor med den aktuelle situation

Husk dine drømme:

• Forbered dig på at huske dine drømme inden du falder i søvn
• Bliv liggende et øjeblik i den stilling du vågner i, mærk efter og tænk tilbage
• Skriv ned så snart du vågner
• Når du skriver din drøm ned skal du skrive „non stop“ ud i en køre
• Drop forestillingen om at du skal kunne huske en hel drøm for at den kan bruges til noget
• Jo mere opmærksomhed, tillid og respekt du giver dine drømme jo mere indsigt giver de fra sig

Forbered dig på at huske dine drømme inden du falder i søvn

Forbered dig på at skrive dine drømme ned før du falder i søvn. Du skal have papir og pen parat nær sengen. Spor dig eventuelt ind på noget du gerne vil have dine drømme til at kommentere inden du falder i søvn. Hvis der er særlige tidspunkter hvor du meget gerne vil have svar fra dine drømme kan det være en god ide at sove et sted du kan være uforstyrret i løbet af natten og morgenen.

Bliv liggende et øjeblik i den stilling du vågner i, mærk efter og tænk tilbage

Du forringer din chance for at huske dine drømme, hvis du vågner til et ringende vækkeur, farer ud af sengen og starter et presset program. Afsæt en gang imellem noget tid til at ligge 5 minutter i sengen inden du står op. Forsøg at blive liggende i den stilling du vågner i. Det skal tages helt bogstaveligt. Så snart du vender dig eller gør dine „stå op bevægelser“ kan drømmen smutte fra dig. Ved i stedet, at blive liggende i samme stilling du vågner i og mærke, hvordan du har det i din krop kan du ofte få fat i en bid af en drøm. Hvis der ikke lige dukker noget op så spror dig ind på den stemning du er i. Hvilken smag har du i munden? Hvordan føles din krop? Hvilke tanker eller forestillinger er aktive i dit sind? Tænk tilbage på hvad der skete for et par sekunder siden og så videre. Sådan kan du ofte „trække“ en drøm ud af underbevidstheden. Din indstilling til opgaven skal være som en respektfuld og nysgerrig turist i et fremmed land. Hvis du bliver for ambitiøs vil drømmen ofte smutte fra dig. Ganske enkelt fordi din tænkning så bliver for viljestyret og lineær, hvilket forringer kontakten med underbevidstheden.

Skriv ned så snart du vågner

Hvis du vågner midt om natten med en drøm helt fremme i erindringen så skriv den ned med det samme. Man kan let forledes til at tro at man kan huske en drøm næste morgen eller senere på dagen, men ofte er den glemt når man vågner igen. Så det er bare med at skrive den ned med det samme.

Når du skriver din drøm ned skal du skrive „non stop“ ud i en køre

Lad pennen blive på papiret i 5 minutter og skriv alt det ned som falder dig ind. Ikke noget med at stoppe op og sætte punktum, eller gå tilbage i teksten, eller tænke på formulering m.v. Hvis du på et tidspunkt ikke kan huske eller ikke ved hvad du vil skrive så skriv det. Skriv for eksempel: Jeg kan ikke huske mere, kan ikke huske…..hvad der kom først. Og når brudstykker og erindringer af drømmen så begynder at komme tilbage så fortsætter du bare derfra. Det er ikke så væsentligt at rækkefølgen af drømmens hændelser er helt korrekt. Kodeordet er: Skriv ud i en køre. Hvis du senere vil skrive drømmen ind i drømmerummet eller en drømmebog og hvis teksten er lang eller meget rodet, bør du redigere i den for at fremhæve det væsentlige. Det væsentlige er ofte drømmens følelsesmæssige højdepunkter og hændelser der kommer meget bag på dig.

Drop forestillingen om at du skal kunne huske en hel drøm for at den kan bruges til noget

Mange mennesker forventer at de skal kunne huske og genfortælle en hel drøm, for at den duer til noget. Det er ikke tilfældet. Tag imod alt hvad du kan huske, vel vidende at du ikke får hele handlingen med. Hvis du kun får et lille billede fra din drøm op i erindringen. Så stol på at det er betydningsfuldt. Når du begynder at gå på opdagelse i dine „drømmerester“ vil det ofte vise sig at du får noget betydningsfuldt ud af dem sammen med en terapeut, fordi helheden, fortællingen eller drømmens betydning er indeholdt flere gange i drømmens billeder og symboler.

Jo mere opmærksomhed, tillid og respekt du giver dine drømme jo mere indsigt giver de fra sig

Skriv dine drømme ned. Fortæl dem til folk som vil behandle dem med respekt. Tag imod den tilbagemelding du får og husk, at dine drømme er ligesom dine private breve. Andre kan kommentere dem ud fra deres erfaringer, viden og eventuelle visdom, men de har altid kun begrænset viden om den unikke helhed de kommer fra. Dig. Så det er kun dig, der i sidste ende kan sortere i væsentligheden af den tolkning eller tilbagemelding du får. Hvis en tolkning eller kommentar ikke siger dig noget er den med andre ord altid forkert.

Husk dine drømme:

• Forbered dig på at huske dine drømme inden du falder i søvn
• Bliv liggende et øjeblik i den stilling du vågner i, mærk efter og tænk tilbage
• Skriv ned så snart du vågner
• Når du skriver din drøm ned skal du skrive „non stop“ ud i en køre
• Drop forestillingen om at du skal kunne huske en hel drøm for at den kan bruges til noget
• Jo mere opmærksomhed, tillid og respekt du giver dine drømme jo mere indsigt giver de fra sig

Skrevet af ID-Psykoterapeut: Niklas Thrane

Læring ud fra det limbiske system er karakteriseret ved:

1. Det limbiske system lærer ved at kopiere eller tage et aftryk af situationer og adfærd.
2. Det limbiske system lærer ved følelsesmæssig påvirkning.
3. Vi lærer hurtigst og dybest i det limbiske system.
4. Det er fra det limbiske system vi reagerer. Det vil sige handler automatisk.
5. Indlæring ud fra sort/hvid – overlevelses tankegang – via steotype roller eller indkodede handlingsmønstre.

Det er grunden til at vi godt kan vide noget eller tænke noget med vores sunde fornuft og så alligevel reagerer vi mere automatisk i kritiske situationer.

Det er også kamp/flugt reaktionerne fra det limbiske system der giver os oplevelsen af stress.