Langt de fleste mennesker har lommer af bevidsthed, der indeholder vragstykker af sanseindtryk fra gamle erfaringer og ufærdige låste reaktioner på noget, der engang skete.
De lommer af bevidsthed består, dels af sanseindtryk fra den situation der udløste dem og dels af de følelser, impulser, kropsfornemmelser og tanker, der var reaktionen på den pågældende situation. Altså vores indre reaktion på situationen.
Det er tidslommer, der kan blive aktiverede når som helst, af hvad som helst, der minder os om den oprindelige situation, hvorfra de opstod. Når det sker bliver vi forudindtagede. Indtaget af fortiden. Kaprede af en tilstand. Som regel en tilstand som vi ønsker at komme fri af. Med bedste hensigt bliver vi måske derfor irriterede på vores kropssansninger, eller vi ignorerer dem ved, at forlade os selv, på samme måde som vi måske engang selv blev forladt. Hvis vi engang blev mødt med irritation eller fravær når vi havde bestemte følelser og behov. Så er der nemlig stor chance for, at det er sådan vi møder os selv i dag – på den måde bliver vi endnu mere fanget ind af fortiden indtil vi opbygger nok opmærksomhed til at bryde mønsteret.
Det kræver derfor en særlig opmærksomhed, at vikle os ud når vi er blevet kapret af en tilstand. Et klart blik på, hvordan vores sind fungerer hjælper os med, at møde vores indre liv med større hjertelighed. Og de to elementer “indsigt” og “hjertelighed” er drivkraften bag menneskelig udvikling. Evnen til, at vikle sig ud.
