Bestemte følelser eller handlinger var engang så konfliktfyldte at udtrykke, at vi måtte lære at stoppe dem, eller opgive dem. På et tidspunkt i løbet af vores udvikling lærer vi faktisk at kontrollere vores kropslige impulser og følelser med vores tænkning.
Vi lærer at sige et indre “NEJ“ til vores egne kropsfornemmelser. For mange af os udvikler det sig til mere eller mindre permanente kropslige hæmninger, der har den bivirkning, at de lukker for kroppens livfuldhed, sanselighed og visdom.
For at åbne for den spontanitet, visdom og livfuldhed, der findes i kroppen må vi finde en måde at komme i dialog med kroppen på.
